Tegnesenen handler om pigen Jocelyne, som nærmest ved et tilfælde finder ud af, at hun har AIDS. I bogens første del skildres realistisk en køn og intelligent ung piges liv med tennisspil, skænderier med forældrene og en søster, der i protest tiltrækkes af narkomiljøet. Jocelyne møder Laurent, hvis liv mest består af musik, og som har problemer med at dække over familiehemmeligheden: at broderen døde af AIDS.

I bogens sidste del skildres følsomt reaktioneme hos de unge, hos familie og kammerater, da sygdommen bliver konstateret hos Jo.

Selv om emnet er trist, er bogen det ikke. Den rummer megen varme og mange scener med problemer, som alle unge kender til. Sproget i bogen er godt og tiltaler de unge, fordi det er friskt og naturligt.

Der er udarbejdet glosehæfte til tegneseriebogen af J.P. Weibrecht.

Tegneseriebogen er på 92 sider

Pris kr. 105 - inklusive glosehæfte

ANMELDELSER

DERIB: Jo

Det er så småt ved at være helt fornøjeligt at spekulere på, hvilke supplerende materialer man kan søge indkøbt til sin franskundervisning i folkeskolen. Åbenbart regner forlagene nu med, at fransk har fået en både sikker og udbredt placering i grundskolen. I hvert fald er der det sidste stykke tid dukket mange udgivelser op, der bl.a. henvender sig til grundskolens franskundervisning. Og det fornøjelige består i, at der faktisk er en del godt i mellem.

Et af de bedste supplerende materialer er tegneserien "Jo", hvis tema er AIDS. Den blev produceret i 1991 med henblik på unge i de fransktalende områder i Europa. Idéen blev til hos Groupe Contact Jeunesse i Lausanne, og producent er den schweiziske organisation "Fondation pour la Vie". En lang række kendte personligheder og organisationer har anbefalet og /eller sponsoreret udgivelsen. F.eks. er det vist første gang WHO har engageret sig i en tegneserieudgivelse; og nogle af verdenselitens tennisspillere med Yannick Noah i spidsen spillede i Genève med det formål, at "Jo" kunne udleveres gratis til de unge.

"Jo" blev en meget stor succes. Den har i 1991 fået le Prix Gavroche og i 1992 le Prix Spécial du CRLABD. Og allervigtigst - de unge fransktalende tog den til sig. Det undrer mig ikke. Både jeg selv og de personer, jeg har vist den til, er blevet grebet af den tragiske, spændende og samtidig livgivende historie.

Hovedpersonen, Jo, er en ung, sympatisk pige fra et veletableret hjem med travle forældre. Et enkelt tilfældigt selskabsknald bliver fatalt; hun bliver HIV-positiv, udvikler senere AIDS og dør. Fortællingen fokuserer både på Jo's og omgivelsernes reaktioner og kommer på den måde rundt om både de negative reaktioner, der måske kan opleves lige så slemme som selve sygdommen, og de positive reaktioner, der viser, at der midt i katastrofen kan opstå ømhed, solidaritet og livsvilje.

Jeg tror, at tegneseriens store succes skyldes to ting. For det første er der ikke tale om centnertung og sexfordømmende pædagogisk formaningstale. Selv med HIV-smitten i kroppen kan livet føles dejligt, og det understreges, at livet ikke behøver at være spildt. For det andet er tegneserien befriende professionelt tegnet og fortalt af DERIB, hvilket betyder, at "Jo" er fuldt på højde med de mest populære tegneserier for unge.

De sidste 11 sider er et udmærket oplysende afsnit om AIDS - sobert, konkret og usentimentalt skrevet. Glosehæftet er fremragende og så fyldigt, at tegneserien kan bruges efter 2,5 - 3 års franskundervisning. Og på gymnasiets fortsætterfransk er tegneserien helt indlysende.

Leon Aktor

Bybækskolen, Farum

TOUS AZIMUTS N° 43 NOVEMBRE 1993

Lilje-forlaget

Rypevej 43, Volk Mølle

8900 Randers

tlf. 86 49 48 90

fax: 86 49 59 90