Forord

Arbejdsgruppen vedrørende IT i romanske sprog har arbejdet med rapporten i ca. et år, hvor vi har afholdt 4 møder og udvekslet e-mail og snail-mail. Her ved afslutningen kan vi fornemme, at vi måske har været lidt for forsigtige med vore forskellige spådomme; for udviklingen og brugen af IT går enormt hurtigt. 

Vores rapport består af nogle indledende bemærkninger med vurderinger af den mulige udvikling inden for sprogundervisningen efterfulgt af en status over de områder, som har været repræsenteret. 

Vi har nogle klare opfattelser af de minimale betingelser for en positiv udvikling og forslag til at styrke den. De fag-specifikke anvendelser på de forskellige uddannelser  vidner om stor interesse for brugen af IT. 

I vore perspektiver for hvordan IT vil forandre uddannelsen i de romanske sprog har vi valgt at tage udgangspunkt i nøglebegreberne:   aktualitet, autenticitet, kommunikation og internationalisering. 

Det tværinstitutionelle samarbejde omkring rapporten har været meget inspirende, og vi håber, at man vil benytte det under den videre udvikling af integrationen af IT i undervisningen. 

Annette S. Gregersen (FSA)

Ingrid Ilsøe (FOL)

Margrethe Kofoed Jensen (ESA)

Ole Wehner Rasmussen (UNI)

Jens Peder Weibrecht (GYM)

Maj 1998

Indledende bemærkninger

a) Hvilke muligheder vil den teknologiske udvikling give os i de  kommende år?

                      I løbet af 1980'erne og i starten af 90'erne blev computeren introduceret i det danske undervisningssystem, men den store interesse for brugen af IT er for alvor blevet styrket ved fremkomsten af WWW, der har gjort Internet tilgængelig for ganske almindelige lærere og elever. 

                        Computernes kraft er blevet mangedoblet og prisen er faldet tilsvarende,  således at man har kunnet finansiere indkøb af et passende antal maskiner til de forskellige uddannelsesformer. Der er dog for øjeblikket en noget uens fordeling, men de faldende priser vil på længere sigt udjævne denne forskel. 

                        Vi forestiller os, at det at have en computer i familien svarer  til at have et fjernsyn eller en telefon. Da undervisningssektoren er en stor kunde, vil man også se en udvikling af maskiner beregnet til undervisningsbrug. Der er allerede solide maskiner, som man kan udlevere i folkeskolens første klasser uden at bekymre sig om deres holdbarhed. De kan desuden betjenes både af et tastatur og af en slags kuglepen, som man skriver på skærmen med. Prisen er så lav som 500$,  og den vil sikkert falde yderligere, når konkurrencen på markedet bliver hårdere. 

                        Vi må altså regne med, at en computer har man med i skole fra første klasse som man nu måske har en lommeregner med. Denne computer skal så fornyes og udbygges efterhånden, som man stiger i uddannelsessystemet, men det grundliggende er, at det vil være et naturligt arbejdsredskab, der langt vil overgå fjer og pen. 

                        Hvilke muligheder vil computeren så rumme udover dem, som vi allerede kender? For indlæring af sprog vil computeren udvikle sig til en samtalepartner. Man vil kunne styre maskinen med stemmen og vil kunne indgå i interaktive processer, hvor maskinen leverer både tekst, billeder, film og lyd. 

                        Internet vil også udvikle sig i samme retning, således at man kan samtale med lyd og billede i høj kvalitet, og mængden af information vil være umådelig. Fremtiden er som bekendt svær at spå om, men de tendenser, som vi har tilladt os at udtale os om, eksisterer allerede nu.   

b) Hvad vil en øget brug af IT betyde for udviklingen af elev-/lærerrollen?

1) nye krav til nye elevtyper

                        Fremtidens elever/studerende vil uden tvivl være udstyret med en eller anden form for bærbar computer, der skal indgå i forskellige faglige sammenhænge. Fra folkeskolen af og videre i systemet skal eleverne trænes i at arbejde seriøst ved computeren. De skal kunne selektere information og især kunne bruge informationskilder som Internet med kritiske øjne.  

                        Det er vigtigt at lære at kunne fokusere på det væsentlige, og i forbindelse med undervisningen skal der sættes nye standarder for, hvilke data elever/studerende skal/bør have adgang til. Der skal også stilles krav til elever/studerende om bedre og bredere dokumentation i forbindelse med opgaveskrivning inden for alle discipliner. 

                        Udviklingen af billige bærbare computere til undervisningsbrug vil også betyde, at eleverne har deres egen computer med i skole og vil kunne kalde op til skolens netværk hjemmefra. Dette vil give eleverne adgang til diverse databaser, øvemateriale, supplerende litteratur etc. og give anledning til en mere differentieret undervisning. I visse perioder vil den almindelige klasseundervisning kunne erstattes af projektperioder, hvor eleverne melder tilbage til skolen via modem. 

                        Brug af Internet og andre kommunikationsmidler vil måske først og fremmest styrke de skriftlige kommunikationsfærdigheder, men elever/studerende vil nok i det hele taget blive mødt med en langt større del af autentiske kommunikationssituationer, der generelt - også mundtligt! - vil styrke sprogindlæringen og øge elevernes/de studerendes motivation for at lære nye sprog. 

 2) nye faglige krav til  nye og gamle lærere

                        Med de nye kommunikationsmuligheder bør undervisning bag lukkede døre være slut. De romanske sprog og deres kulturer vil komme meget tættere på elevernes og de studerendes dagligdag end nu og  kontakt mellem forskere/undervisere indbyrdes, mellem studerende indbyrdes og mellem undervisere og studerende på de enkelte institutioner, både her i landet og mellem danske og romanske undervisnings- og forskningsmiljøer bør naturligvis  fremmes mest muligt. 

                        Faglig metodisk forankring i anvendelsen af IT vil udgøre en vigtig modvægt til en udbredt tendens til at forveksle ukritisk informationssøgning med viden og erkendelse. I det hele taget bør der arbejdes intenst på at udvikle en fagspecifik undervisningsteknologi. 

                        Undervisningen vil i det hele taget blive mere åben, og resultater, opgaver og rapporter fra de enkelte skoler/klasser/undervisningsinstitutioner skal kunne ses på Internet. Som lærer skal man have lejlighed til at se andres undervisningsforløb og ikke være bange for at dele ud af eget stof, for selv om man på Internet kan trække hele undervisningsprogrammer ud, så vil der altid være behov for en tilrettelæggelse af stoffet for netop den bestemte gruppe, som undervises. 

                        Lærerne skal snart til at forholde sig til fjern/flex-undervisning, da netop den fleksibelt tilrettelagte undervisning synes at blive et krav i fremtiden. 

3) nye arbejdsformer

                        De moderne multimedie-maskiner formår at kombinere talt og skrevet sprog med billede og lyd og de nye kommunikationsformer ophæver begrænsninger, der ellers sættes af tid og sted. 

                        Alt dette vil sætte sit præg på undervisningssektoren med tværfaglige projektforløb og opbrydning af det traditionelle skema. 

                        Der åbnes også for samarbejde ikke blot mellem danske skoleformer, men på tværs af landegrænser. Der vil f.eks. kunne laves fælles aviser og multimedieproduktioner, eleverne vil kunne hente information hos elever og lærere andre steder. Fjernundervisning vil også kunne indgå i et forløb. 

                      VUCs undervisningstilbud egner sig f.eks. i mange tilfælde ikke til folk i arbejde. Derfor er det nødvendigt, at gå nye veje for at tilgodese nye målgrupper. Der er behov for langt mere fleksible tilrettelæggelsesformer, hvor kursisterne kan starte, når det passer ind i egne og arbejdsmæssige planer. 

                      Fjern‑ eller flexundervisning er en undervisningsform, hvor kursisten arbejder selv eller i grupper fjernt fra uddannelsesstedet, men med lærerkontakt. Kursisten bestemmer stort set selv, hvornår vedkommende vil læse/arbejde. Der arbejdes ud fra et færdigstruktureret undervisningmateriale. Følgende undervisningfsformer bruges:

* fjernundervisning via computer og multimedie, hvor kursisterne starter og slutter samtidig og kommunikerer via et konferencesystem ‑ evt. med fællesmøder ind imellem.

* fjernundervisning via computer og multimedie, hvor kursisterne arbejder individuelt og starter og slutter individuelt, men har kontakt med en lærer via et konferencesystem.

Der tales meget om tværfaglighed, projektarbejdsform, internationalisering etc. ‑ men inden for voksenundervisningen vil udviklingen i undervisningens tilrettelæggelse også gå i retning af den individualiserede tilrettelæggelsesform. 

                          Alle involverede skal lære at arbejde sammen, men samtidig holde det faglige niveau højt. Men mon ikke netop det specifikt faglige får plads og mening i det tværfaglige? 

                        En mere projektorienteret arbejdsform vil også få konsekvenser for prøveformerne, der må følge mønstret fra det daglige arbejde. Arbejdet med alternative prøveformer bør fortsætte med inddragelse af IT i den konkrete eksamenssituation. 

                      IT-anvendelse er således ensbetydende med fortsat udvikling og plads til at eksperimentere i undervisningsindhold og pædagogik. Plads til fleksibilitet, forsøg med alternative prøveformer med inddragelse af IT og adgang til computer med Internet og multimedier inden for alle niveauer i uddannelsessystemet er nødvendigt. I de projektforsøg, hvor man har brudt med den traditionelle klasseundervisning og arbejdet projektorienteret og tværfagligt, har det netop vist sig, at IT-anvendelsen falder naturligt ind i undervisningen og er med til at skabe autenticitet i uddannelserne. 

                        Som tidligere nævnt giver computeren mulighed for individualiseret og differentieret undervisning, hvor den enkelte kan følges på nært hold, men elevens ansvar for egen læring forsvinder ikke af den grund. En anden tendens ved brug af computeren i undervisningen peger i en helt anden retning, nemlig mod fællesskabet i et projektforløb. Skal man lave multimedieprojekter kan man ikke gøre det alene, det kræver et nøje planlagt produktionsforløb med ansvarlige for de enkelte delprojekter. Endelig er formidlingen af projektresultater blevet vigtig. Undervisningen og undervisningens resultater vil i fremtiden blive mere åbne og tilgængelige. Resultater, opgaver og rapporter fra de enkelte undervisningsinstitutioner vil/skal kunne ses på Internet, ikke i et forsøg på kontrol, men som opfordring til samarbejde på tværs af institutioner og lande.

Status.

                       På trods af den hastige udvikling og udbredelse af informationsteknologi er der stadig langt igen, førend man kan tale om integration af informationsteknologi i det danske uddannelsessystem, ikke mindst i undervisningen i de romanske sprog fra Folkeskolen til Universitet.                     

Hvad angår antal maskiner og programmel er billedet temmelig sløret i folkeskolerne. Landets kommuner har alle udtrykt ønsker om at udstyre folkeskolerne med computere og andet multimedieværktøj, men pengene til at anskaffe materiel har ofte været et reelt problem. Tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen har adskillige gange opfordret kommunerne til at afsætte midler til indkøb. Indkøbene sker, men i meget forskellige tempi. En del skoler har stadig ikke en maskine med cd‑rom drev ‑ eller Internetadgang. Andre skoler har en del elevmaskiner, men kun én lærermaskine med cd‑rom drev og nogle skoler mangler stadig netadgang. Og endelig findes der skoler, som er fuldt opdaterede.

                      Lærerkvalifikationerne er på dette område lige så brogede. Edb har været præget af ildsjæle, som gennem nogle år har udviklet og opdateret deres egen skole og lærerkreds. Andre skoler har manglet disse lærere og står derfor i dag tøvende og famlende over for dette medie. Mange lærere er stadig tilbageholdende over for mediet.                   

                      På  de tekniske skolers erhvervsuddannelser (EUD) er 2. fremmedsprog et af de grundfag, som de faglige udvalg for de enkelte uddannelser kan vælge. Fransk forekommer primært i uddannelserne inden for Levnedsmiddel og på Hotel- og Restaurantskolerne. Fagene på EUD har en tæt erhvervsmæssig binding, således at IT anvendelsen ofte vil have forbindelse til de erhvervsfaglige forhold og den teknologi, der knytter sig til uddannelsen. Vekslen mellem skole- og praktikperioder, samlæsning af niveauer  og en forholdsvis uhomogen elevtype stiller krav om differentieret undervisning, som ofte kan tilgodeses ved inddragelse af IT.  På de fleste tekniske skoler tilbydes eleverne kursus i PC-kørekort, således at de erhverver en generel viden om IT, som kan danne baggrund for en mere specifik IT anvendelse i de forskellige fag. Især ved besvarelsen af de skriftlige valgfrie opgaver er der store fordele ved IT, men den direkte IT anvendelse i franskundervisningen er endnu meget uens for de enkelte skoler.

                      De fleste af landets gymnasier er efterhånden rimeligt udstyrede. Her skal alle elever have et brugerkursus i edb, hvor de bliver gjort fortrolige med brugen af tekstbehandling, regneark og databaser. De romanske sprog har ingen specifikke krav om brug af IT, men indgår i den samlede pulje på 100 timer.                      

                      På de tekniske gymnasier er det stadigt voksende antal computer-klasser, hvor eleverne medbringer deres egen bærbare computer et signal om, at informationsteknologien er kommet ind i klasseværelset og er genstand for  stor interesse fra såvel elever såvel som lærere og forældre. Også teknikfaget Service og Kommunikation på 3. år af uddannelsen indeholder en høj grad af IT-anvendelse og tiltrækker mange elever. På de enkelte skoler arbejdes der fortsat med at udvikle hensigtsmæssige faglige og pædagogiske rammer for en undervisning med IT i de fleste fag og for alle elever. På mange skoler er det nu muligt at bruge computer med tekstbehandlingsprogram til skriftlig eksamen. Både i computer-klasser og i traditionelle klasser modtager eleverne et introduktionskursus i anvendelse af informations­teknologi.

Kurset placeres ofte i danskundervisningen i forbindelse med processkrivning. I fransk er der intet specifikt krav om IT, men det vil især være naturligt at beskæftige sig med IT, såvel teoretisk som praktisk, inden for emneområdet teknik, teknologi og naturvidenskab.  

                      Med HHX-bekendtgørelsen af 9. juni 1995 blev anvendelsen af IT gjort obligatorisk på alle niveauer i fransk (C, B og A på handelsskolen). Således “inddrages i arbejdet med den skriftlige dimension moderne tekniske og elektroniske  hjælpemidler, herunder etb og elektroniske ordbøger”.  Derudover “arbejdes der med den procesorienterede skrivepædagogik”, som lettes betydeligt ved anvendelsen af tekstbehandling. Endelig åbner bekendtgørelsen mulighed for, at “indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelserne”, hvilket inviterer til anvendelse af IT.

Bekendtgørelsen nævner derimod ikke specifikt anvendelse af IT i fagets mundtlige dimension. 

                      På de fleste handelsskoler er situationen den, at sproglærerne må “leve på de andres nåde”. Adgangen til computer-lokalerne er - naturligvis - primært forbeholdt IT-lærerne, og sproglærerne må booke sig ind, når der tilfældigt opstår huller. Har man  tilkæmpet sig et lokale, bliver man der oftest hele timen for ikke at spilde kostbar undervisningstid på at skifte klasselokale. En integration af IT i længerevarende forløb er i de fleste tilfælde ikke mulig.

Den praktiske anvendelse af IT i fransktimerne begrænser sig derfor ofte til forskellige sprogprogrammers grammatiske/semantiske øvelser samt til en kort instruktion i brug af elektroniske ordbøger og en introduktion til søgning af fagrelevant materiale på Internet. Herudover har eleverne mulighed for uden for skoletiden at anvende skolens computere til udarbejdelse af hjemmeopgaver og genafleveringer af disse. Derudover kan eleverne  via Internet indhente informationer til det selvvalgte emne, som de på alle niveauer skal præsentere ved den mundtlige eksamen.

En del handelsskoler har i dag mulighed for at tilbyde de elever, der ønsker det, at anvende IT i forbindelse med den skriftlige eksamen, mens andre er tvunget til at fordele de computere, der er til rådighed, ved lodtrækning. Den stillede opgave og bedømmelsen af den er den samme, uanset om der anvendes IT eller ej. 

                      På landets Voksenuddannelsescentre anvendes IT i meget begrænset omfang, men anvendelsen er oftest knyttet til centrenes åbne studiemiljø / værksted, hvor kursisterne kan arbejde individuelt eller parvis med lærerstøtte.

To Voksenuddannelsecentre har i de sidste to år deltaget i internationale projekter med IT i fransk. Kursisterne har ved hjælp af e-mail via Internet kommunikeret med andre franskstuderende i Norge og Sverige. Kursisterne skulle argumentere og forsvare synspunkter i en autentisk kommunikationssituation. Fagligt var udbyttet stort for kursisterne, og for lærerne var det pædagogiske udbytte stort. 

                      På universiteterne er brugen af IT uensartet. Denne spænder fra anbefalinger i enkelte discipliner og vejledningssituationer til total integration på Spansk på Københavns Universitet og på kandidatuddannelsen i Fransk Samfunds- og Kulturdokumentation på Aarhus Universitet.                     

                      Mange undervisningsinstitutioner er nu tilknyttet Sektornettet og hermed Internetmuligheder, hvilket udnyttes meget forskelligt: mange folkeskoler er 'på vej' med Internet, andre har allerede lagt skolens hjemmeside på nettet og anvender dette som en naturlig del af den daglige undervisning. Billedet er lige så broget i det videregående uddannelsessystem. På gymnasieniveau er der ved at være tradition for at deltage i IT-projekt forløb i både national og international sammenhæng. Som eksempel kan nævnes Sirene-projektet, der startede i 1990, hvor brug af telekommunikation vandt fodfæste i gymnasiets franskundervisning. To VUC’er har deltaget i internationale projekter med IT.                     

                      Det må konstateres, at brugen af IT i det danske undervisningssystem har været afhængig af:

‑ de enkelte institutioners økonomiske rammer

‑ elevers/studerendes og læreres pionerindsats

‑ læreres og ledelsers kompetence og engagement inden for området.

Regel- og aftalemæssige barrierer 

                      I ungdomsuddannelserne fra folkeskole til de gymnasiale uddannelser er der få og upræcise krav om IT-anvendelse i undervisningen, og det er en barriere, at det frivillige princip i det store og hele skal være dominerende.  IT anvendes oftest,  når det skønnes hensigtsmæssigt, og de praktiske forhold tillader det, men forskellene fra skole til skole og fra uddannelse til uddannelse er store, selvom  mange elever og lærere er brugere af informationsteknologi såvel i som uden for skolen. Når IT anvendes, er det ofte i forbindelse med skriveprocesøvelser i et tekstbehandlingsprogram eller grammatiske sprogprogrammer og i mindre grad  informationssøgning, kommunikation og multimedier. IT er altså langt fra et fælles element i uddannelsessystemet, men i  høj grad baseret på ildsjæle i lærerkorpset og skoleledelsen, samtidig med at det stiller krav til den enkelte skoles edb-faciliteter.  

                      Franskundervisningen på Levnedsmiddeluddannelserne på EUD tilbydes på niveauerne F, E, D og C. De forholdsvis lave niveauer sammen med et lavt timetal og de skiftende skoleperioder kan begrænse IT-anvendelsen. Hertil kommer, at elevtypen med hensyn til alder, kundskaber og motivation varierer meget.

                      I de gymnasiale uddannelser vanskeliggøres IT-anvendelsen af de store bindinger på materialesiden, idet der  må  tages hensyn til fagenes krav om læste antal normalsider, når IT skal inddrages i undervisningen. En højere grad af IT-anvendelse kræver ændringer i forhold til pensumkrav og  eksamensbestemmelser, samtidig med at det stiller store krav til fleksibilitet i den faglige, pædagogiske og organisatoriske planlægning af undervisningen. På gymnasier hvor der er tradition for at arbejde projektorienteret og tværfagligt, er mulighederne for at anvende IT endnu ikke optimale.      

                      Bortset fra HF-niveau er der på voksenuddannelsesområdet ikke nogle formelle krav om IT- anvendelse, men der foregår i øjeblikket en revision af bekendtgørelser og fagbilag. Dette vil sandsynligvis medføre ændringer på området, således at der eksplicit stilles krav om IT‑ anvendelse. Desuden mangler der generelle regler for anvendelse af computere ved skriftlig eksamen, og situationen er uafklaret med hensyn til, hvilke hjælpemidler kursisterne i givet fald må anvende i fremmedsprog. 

                      På universiteterne er barriererne af en anden art, idet de økonomiske rammer begrænser IT anvendelsen. Høje brugerafgifter på  forskellige internationale databaser reducerer  således studendes og læreres muligheder for  at bruge IT. Vanskelig administration af copyrightbestemmelser er ligeledes med til at hæmme IT anvendelsen. Der savnes endvidere klare kompetencefordelinger mellem fagstudienævnet, de øvrige administrative niveauer og de tekniske afdelinger. Det har endnu ikke været muligt at indgå aftaler om brug af computer ved skriftlig eksamen. 

                      På nuværende tidspunkt  er der således tale om en meget uens anvendelse af IT gennem uddannelsessystemet. Hvis dette skal udjævnes, er der behov for ændrede regelsæt, således at IT anvendelse indgår som et  formelt krav i bekendtgørelserne. 

                      Anvendelse af medier i undervisningen er af stor betydning for såvel autenticitet i stoffet som elevmotivationen. De romansksprogede TV kanaler, og især TV5, som mange uddannelsesinstitutioner har haft stor fordel af at inddrage i undervisningen, er efterhånden forsvundet fra Teledanmarks kabeludbud. De mange muligheder for at se autentisk fransk fjernsyn og møde den frankofone verden og høre mange variationer af det talte franske sprog på TV findes ikke længere, og det er en skam. De visuelle medier er i høj grad en del af informationsteknologien og det er altafgørende for fremmedsprogsundervisningen i Danmark, at udbudet af TV kanaler understøtter en stor bredde i udvalget med hensyn til sprog og kultur. Den romanske verden er også en stor del af det internationale samfund, som vi tilhører, det kan vi f.eks. få vished om ved at se på den aktuelle café- og (pasta)kostkultur. Også i undervisningen  har vi brug for at diskutere kulturelle tendenser, sproglige, samfundsmæssige og historiske aktualiteter. Det gør vi bl.a., når vi udvælger relevante klip fra TV5 og andre romansksprogede kanaler til brug i undervisningen.

Minimale betingelser for positiv udvikling og integration af IT på fagene

                      Betingelserne for en positiv udvikling og integration af IT på de roman­ske fag er - med variationer - de samme for alle berørte uddannelser. De knytter sig især til personel, maskinel og programmel og har alle som forud­sætning for deres opfyldelse en stor bevågenhed hos bevilgende instanser. 

                      Alle steder må der sættes ind med efteruddannelse af lærerkorpset også med henblik på en generel holdningsændring. De fleste steder har indsigt i IT været en frivillig sag, og derfor har de fleste lærere forholdt sig afventende, og ofte skeptisk afventende. Det er således vigtigt, at efterud­dannelsen formaliseres, og at der ikke blot bliver tale om korte tekniske kurser, men f.eks. om læn­gere produk­tionskurser, hvor det fagspecifik­ke, sprog­pædagogiske aspekt bliver vægtet højest. Kurser på skolerne, hvor lærergruppen aktivt afprøver maskiner og får indblik i anvendelse og fordele ved edb og Internet‑adgang er et must, hvis intergrationen skal gå hurtigt. Kurserne skal give del­tagerne konkret, brugbart udbytte og ikke afskrække med for megen teori, for indviklet teknik eller demon­stration af dårlige programmer. 

                      Der skal i hvert fag på hver institution ansættes en pædagogisk IT-ansvarlig med pligt til at følge udviklingen på området. Vedkom­mende skal disponere over et særskilt fagbudget og have ansvar for indkøb af program­mel, for tegning og vedlige­holdelse af sprogpædago­gisk relevante abonne­menter (f.eks. på det franske Minitel) og for indgåelse af samar­bejdsaftaler (f.eks. under TANDEM-net­værket for de højere uddannelser). Den IT-ansvarlige skal endvidere være redaktør for fagets web-sider og virke som konsulent for sine nærmeste fagkollegaer.

                      På univer­sitetsniveau er det nødvendigt at anspore et antal fastan­satte lærere til at investere forskningstid i sagen og at få tydelig­gjort over for institutledere og dekaner, at IT-arbejde er meriterende.

                      På alle institutioner er det vigtigt med tekniske støtteafdelinger, der har forståelse for rollen som serviceorgan både i forhold til sprog­lærerne og deres elever/studerende. Støttepersonalet skal være fastansat, så det kan inddrages i planlægning på længere sigt.

                      Alle lærere må som en selvfølge have computeradgang med multi­mediefunktioner og Internet, både på arbejdspladsen og hjemme og med opkobling til skolens/institutionens server. Institu­tioner­ne må som en selvfølge sørge for, at elever og studerende har fri adgang til IT-arbejdspladser, og at der indrettes undervisnings­lokaler med multime­dielaboratorier og dataprojektion. Der må indkøbes udstyr til videokon­feren­cer, som åbner hidtil upåagtede muligheder for styrkelse af mundtlig sprogkom­petence. Elever og studerende må via institu­tionerne kunne oprette e-post adresser og have adgang til konference-systemer.

                      Det er en uomgængelig betingelse, at der løbende tages initiativ til iværksæt­telse af udviklings­pro­jekter, som fokuserer på hvert af de berørte romanske sprogs forskellige niveauer i de forskellige uddannelser (eksempelvis fransk som andet fremmedsprog på Teknisk Gym­na­sium, spansk som sidefag på universitetet). Det er vigtigt, at der på alle ni­veauer anspores til udvikling af danske IT-produkter, som lever op til de danske krav til undervisningsmaterialer. Der må afsættes midler til frikøb eller særlig honorering af projekt­lederne, og disse må bevilges den fornødne tekniske og pædagogiske medhjælp. 

                      Det vil være gavnligt med diskussioner mellem institutioner på samme niveau med henblik på at definere faste(re) paradigmer for brugen af IT inden for romanske sprog. Opnås der ikke fælles målsætninger, er det ikke nødvendigvis en ulempe. Diskussionerne vil have bidraget til at skærpe de enkelte institutioners profil, så de enkelte elever/studerende bedre kan vælge uddannelsessted. Dette gælder måske især gymnasierne på amtsbasis og de videregående uddannelser på landsplan.                     

                      Det ville være uhyre frugtbart, om der i undervisningsministeriets regi inden for hvert fag kunne nedsættes en tværinstitutionel IT-gruppe med ansvar for etablering af en central faglig database, hvor de berørte lærere kunne finde f.eks. gratis programmel, undervisningsfor­løb, omtale og anmeldelser af IT-undervisnings-materialer samt nyttige og løbende ajourførte Internet-adresser. Denne IT-gruppe skulle bestå af frikøbte eksperter, der formidler kontakt mellem lærere fra de forskellige institutioner og uddannelser. Den burde endvidere kunne virke som ud­byder af tvær-institutionnelle kurser og konferencer.

                      I et fremtidigt tværinstitutionelt samarbejde kunne man f.eks. lade sig inspirere af, hvad der er tilfældet i USA med AATF (American Association of Teachers of French), på hvis hjemmeside(r) med tilhørende referencer der findes mængder af materiale. Samarbejdet kunne bestå i

- udarbejdelse af fælles links-samlinger

- udarbejdelse af undervisningsmateriale

- testning af forskelligt programmel f.eks. syntakskontrolprogrammer.                     

                      En væsentlig forudsætning for vellykket integration af IT vil være, at fagenes officielle tekster, bekendtgørelser, læseplaner, studie­ordninger mv., udtrykkeligt forholder sig positivt hertil, f.eks. i for­bindelse med kravene til eksamensopgivelser, og hvad angår betingel­serne for prøve­aflæg­gel­se. Hvor det endnu ikke findes, vil et direkte pålæg om anven­delse af IT i visse sammen­hænge være et stort skridt fremad. Som minimum bør kræves obligatorisk introduktion til fagspecifik IT-anvendelse.

                      Det vil endelig være en forudsætning, at de romanske fags lokale IT-strategier indgår organisk i institutionernes overordnede IT-strategier, så der ikke utilsigtet opstår kompatibilitets- og kapacitetsproblemer i forholdet mellem fagene (især fremmedsprogsfagene) indbyrdes eller i forholdet mellem fagene og den administrative anvendelse af IT.

Fagspecifik anvendelse af IT på uddannelserne. 

                      I ungdomsuddannelserne fra folkeskole til de gymnasiale uddannelser er udbuddet af egnet programmel begrænset. Til grammatikindlæring findes "Un menu français" (Gads Forlag) og "Apéritif" (Gad og Grafisk Forlag) samt nogle øvelsesdisketter til lærebogssystemer. Disse programmer, der er lukkede programmer, indeholder et omfattende antal opgaver på flere niveauer, grammatik og ordbøger. De giver mulighed for differentiering i klassen, men er også velegnet i en individuelt tilrettelagt undervisning. Til undervisningsbrug har Orfeus produceret flersprogede cd-rommer med H.C. Andersens eventyr. 

                      Blandt forfatterprogrammer, hvor læreren selv har mulighed for at lave øvelser, kan nævnes det engelske "Pen Friend" (Primrose Publishing) og "School Tool" (Systime) samt en række programmer udgivet af Orfeus. Problemet er blot, at de  kræver en enorm indsats fra lærerens side for at blive spændende. De fleste vil nok mene, at det samme grammatiske stof kan læres bedre og hurtigere ved hjælp af almindelige øvebøger. Brug af cd-rom, ordbøger, stave- og syntakskontrol er endnu begrænset. Dels har man ikke udstyret til dette, dels er anskaffelsesprisen for cd-rommer meget høj. I folkeskolen anbefales det at anskaffe " Dictionnaire Hachette Encyclopédie" som findes på cd-rom. 

                      Hvor der andre steder endnu kun er forsøg igang, har man i folkeskolen klare regler for fransk:   I "Prøverne i fransk" Bekendtgørelse og vejledning står på side 21: "Edb skal integreres i franskundervisningen, hvor det naturligt kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. En naturlig forudsætning for, at eleven kan have glæde af tekstbehandling ved prøven, er, at han/hun har en så tilstrækkelig færdighed og øvelse i at anvende computeren, at brugen af den ikke får en negativ indflydelse på præstationen. Gennem undervisningen må eleven desuden have erfaring med en hensigtsmæssig anvendelse af computeren i skriveprocessen. Ved at benytte edb sparer eleven i realiteten kladdefasen.

                      Den ekstra tid, der i praksis på denne måde bliver til rådighed, bør anvendes til at forbedre produktet. Det vil være absolut forkert, hvis den ekstra tid alene omsættes til større omfang. Eleverne kan efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse udfærdige opgavebesvarelsen ved hjælp af computer."

                      I øvrigt er der netop vedtaget en bekendtgørelse om anvendelse af computer ved eksamen i folkeskolen (nr 58 af 28. januar 1998). 

                      Inden for erhvervsuddannelserne anvendes IT især i forbindelse med de skriftlige opgaver, og  for at tilgodese behovet for differentiering og kravet om anvendelsesorienterede metoder i undervisningen. Forsøgs- og udviklingsprojekter om IT og fremmedsprog prioriteres højt, og der gøres meget ud af at sprede erfaringerne med disse projekter via forskellige konferencer og kurser. 

                      I gymnasiet bruges computeren mere og mere til de skriftlige prøver i fransk. Der er forsøg i gang, hvor elever til skriftlig eksamen har lov til at bruge elektroniske ordbøger og også retteprogrammer, som f.eks. "Hugo Plus" og "Correcteur 101". Specielt sidstnævnte program har i sin nye version vist sig lovende, men stiller store krav til elevernes grammatiske viden, da alt forklares på fransk. Denne type programmer kan altså ikke anvendes, førend eleverne har nået et vist niveau.

                      Der er efterhånden en lang række cd-rommer til rådighed for brug i gymnasiet. Blandt de cd-rommer, der anvendes kan nævnes "Triple Play", der findes til både spansk og fransk, "Astérix", "Jeux d'Images Multimédia" og "Voyage en France". Men udvalget vokser voldsomt fra "Napoléon", over "Manet" til "Louvre" og "Musée d'Orsay". Blandt encyclopædierne kan man finde bidrag fra både Larousse og Hachette for ikke at tale om Microsofts franske udgave af Encarta. Blandt ordbøger er både "Larousse: Dictionnaire CD-ROM" og "Le Petit Robert" udsøgte og velgennemarbejdede og er oplagte til eleverne i fransk på de lidt højere niveauer. 

                      På de tekniske gymnasier bruges computeren til alle typer skriftlige opgaver, som indgår i pensum på C og B niveauerne. På enkelte skoler findes forskellige undervisningsprogrammer af ældre dato, f.eks. “Un menu français”, men programmerne er efterhånden udkonkurreret af CD-rommer og Internet, som giver langt større muligheder for velegnede tekster og opgaver.  Også kravet om internationalisering i uddannelsen tilgodeses enkelte steder på grund af muligheden for elektronisk kommunikation med en fransktalende klasse. Anvendelse af IT i fremmedsprogsundervisningen er dog stadig meget spredt på de tekniske gymnasier, men vil fremover få større opmærksomhed i forbindelse med nogle udviklingsprojekter. 

                      På handelsskolen anvendes elektronisk post som forsendelsesmedium i forskellige sammenhænge. Dels i forbindelse med simuleret handelskorrespondance (f.eks. med en klasse fra en anden handelsskole),  dels til reel brevudveksling med elever fra samarbejdsskoler, dels til fælles projektarbejde som optakt til en udvekslingsrejse. Fordelene er indlysende: det er en billig, hurtig og effektiv måde at kommunikere på, og kommunikationen er reel og levende. Eleverne føler, at det, de lærer, kan  bruges til ægte kommunikation, og dermed øges deres ønske om sproglig korrekthed. 

                      På voksenuddannelsesområdet er den fagspecifikke anvendelse især koncentreret om brug af grammatiktræningsprogrammer og disse findes oftest i VUC's Åbne studiemiljø/værksted, hvor kursisterne kan arbejde individuelt eller parvis. Cd-rommer som de ovenfor nævnte begynder så småt at vinde indpas. 

                      På universiteterne anvendes alle typer elektroniske faciliteter i tilknytning til undervisningen fra individuelle arbejdsstationer over institutionsnetværk, Internet til cd-rom og egentlige multimedielaboratorier. Desuden anvendes det franske Minitel på Aarhus Universitet. 

                      Foruden de efterhånden mange elektroniske ordbøger vedrører det fagspecifikke programmel især sprog- og grammatikindlæring. Nyere hjælpemidler til skriftlig sprogproduktion er f.eks. stavekontrol og syntakskontrol f.eks. Correcteur 101, Hugo Plus. På Odense Universitet gøres forsøg med ARTFL, som giver mulighed for automatisk morfologisk analyse og generering af verber og andre ordklasser. FRANTEXT, som findes både på cd-rom og Internet, bruges både til litteratur- og sprogundervisning. FRANTEXT har hjælpeprogrammer til statistik og  anden bearbejdelse af rå data. Udviklingen går meget hurtigt, og nyskabelserne strømmer ind på Internet til fri afbenyttelse. Cd-rom og Internet integreres også i de kulturelle og samfundsfaglige aspekter af undervisningen. 

                      Generelt for alle uddannelserne kan siges, at Internet nu er tilgængeligt på de fleste skoler og institutioner, og at sektornettet gør adgangen lettere og mere stabil. Internet giver adgang til en række nyhedstjenester, turiststof, kultur- og undervisningsstof, som er meget velegnet til undervisningsbrug, fordi eleverne kan arbejde med aktuelt og autentisk materiale fra hele det frankofone område. Desuden giver Internet mulighed for at kommunikere med såvel frankofone områder som andre områder på fransk. 

                      Den mere projektorienterede arbejdsform og brugen af Internet bør få konsekvenser for prøveformerne. Der må laves prøveformer, der svarer til, hvad eleverne/studerende møder i deres hverdag. Dette vil også betyde ændrede læseplaner og eksamen, hvor både mundtlig og skriftlig sprogfærdighed også omfatter færdighed i at udnytte de mange muligheder, som IT indeholder.

Perspektiver 

Hvordan vil IT forandre uddannelserne i de romanske sprog fremover? 

1) aktualitet

                        Det har i de sidste mange år været muligt at købe en fransk avis eller et italiensk ugeblad omend nogle dage efter udgivelsen og bruge det i en undervisningssammenhæng, ofte med et godt resultat, da det aktuelle netop i sig selv er interessant. I de seneste år har fjernsynsudsendelser tappet på video været meget brugt, men som bekendt er der få eller ingen tilgængelige tv-kanaler fra de romanske lande i Danmark.  

                        Nu er der blevet vendt op og ned på disse forhold, da Internet er en uudtømmelig ressource af aktuelt stof. Der er allerede snesevis af aviser med dagligt aktuelt stof, i flere tilfælde med både tekst, billede og lyd, der er frit tilgængeligt. Fremover kan læreren, før han går hjemmefra om morgenen, tage udskrifter af dagens spanske nyheder med, eller sammen med eleverne følge aktuelle begivenheder direkte på skærmen uden at være afhængig af en eller anden tilfældig tv-kanals dækning. 

                        For de romanske sprog vil denne mulighed for aktualitet være af stor betydning fremover. Man vil for det første kunne beskæftige sig med stof, der kun sjældent når frem i den danske presse, man kan høre/se det på originalsproget og man vil kunne trække ting ind i undervisningen, som ellers ligger fjernt fra de nuværende muligheder. 

2) autenticitet

                        Foruden aktualitet er autenticitet er væsentlig ny mulighed i forbindelse med IT. Det vil være oplagt at udvikle en mere autentisk sprogundervisning, der kan starte med autentiske kommunikationssituationer mellem elever/studerende i Danmark og f.eks. andre europæiske lande.  

                        Der er allerede mange projekter i gang, for der er bred enighed om, at elevernes motivation og engagement vokser f.eks. i forbindelse med brevudvekslinger med andre klasser. 

                        Den fortsatte udvikling af teknologien vil øge chancerne for autentiske  møder  med folk fra de romanske lande. Det er derfor meget vigtigt at få klarlagt og udbygget disse muligheder gennem kontakt til de romanske landes undervisningsinstitutioner samt lande, hvor de romanske sprog også læres som fremmedsprog. 

3) kommunikation

                        Når vi for fremtiden skal tale om kommunikation vil elektronisk post og konferencesystemer være i centrum. Alle undervisningsinstitutioner bør som en af de vigtigste ting, når de går ind i IT-verdenen, sørge for at få opbygget et lokalnet eller intranet, som man nu også kalder det.  

                        Det er særdeles vigtigt, at man skaber mulighed for  kommunikation mellem elever-elever, lærere-lærere, elever-lærere og kommunikation mellem ledelse og ansatte/elever. Som vi kender det nu, er kommunikationen skriftlig på nettet, men mon vi ikke om 10 år vil have muligheder for mundtlig kommunikation? 

                        Så snart man har fået denne side af kommunikationen på plads, kan man  gå videre til kontakt mellem forskere og undervisere, både her i landet og mellem  danske og udenlandske romanske undervisnings- og forskningsmiljøer. Elever/studerende skal kunne komme i kontakt med andre i samme situation i både de europæiske lande og den øvrige verden. 

                        For indlæringen betyder den autentiske kommunikationssituation som  allerede sagt utroligt meget, og den skriftlige kommunikationsfærdighed vil herigennem styrkes. På lærer- og forskerside vil der kunne skabes mere åbenhed og samarbejde. Det kan f.eks. blive til konkrete samarbejder om at kortlægge nettet for gode adresser eller åbne konferencer, hvor alle kan spørge om faglige ting. Hvis der blot er tilstrækkeligt mange abonnenter, vil der nok også kunne gives et svar. Den øgede kommunikation vil være en stor fordel for de romanske forskermiljøer og for undervisningen i de romanske sprog. 

4) internationalisering (frankofoni)

                        For de romanske sprog vil internationaliseringen også være med til at udvikle en mere autentisk sprogundervisning gennem synliggørelsen af de pågældende sprog. Sprog som spansk og portugisisk er kulturbærende i mere end een verdensdel og fransk tales et eller andet sted i alle fem verdensdele.  

                        De fransktalende sprogsamfund indgår i et formaliseret fællesskab, la Francophonie, der dækker både økonomi og kultur. Topmøder, et dynamisk sekretariat og mange handlingsprogrammer har styrket organisationen, der bl.a. er med til at skabe nye forståelser specielt i nord-syd debatten. 

                        Det er karakteristisk, at mange af de romansk specifikke sprog- og kulturprogrammer, der findes i handelen eller er tilgængelige på Internet, hidrører fra USA, men den fransktalende del af Canada og Frankrig har i de seneste år investeret målbevidst på området. Dette åbner for et samarbejde på tværs af landegrænser mellem danske uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner i de frankofone lande.

Tilbage til index