Ved
interaktiv sprogundervisning menes, at eleven uden lærerens direkte medvirken løser
opgaver eller træner f.eks. grammatiske emner indenfor et givent område, der
oftest er angivet på forhånd.
Sprogundervisningen,
der nu i en årrække har været knyttet til klasseværelset med læreren som
den drivende kraft, havde i en periode i 60’erne og 70’erne en form for
interaktiv sprogundervisning gennem brug af sproglaboratoriet.
Sproglaboratorierne er for det meste forsvundet dels på grund af de nye
teknologier dels på grund af mangel på indlæringseffekt. Der blev ikke
udviklet nye og spændende bånd, og indlæringen forekom de fleste som værende
for mekanisk og uden forbindelse med tekstlæsning og samtale.
Da
brugen af computeren i sprogundervisningen satte ind i starten af 90’erne,
blev de gamle bånd fra sproglaboratorierne i mange tilfælde og i mangel af
bedre ideer nærmest omsat til stereotype indsætningsøvelser i programmer, der
stadigvæk forhandles. Til trods for at de kan bruges af eleverne på egen hånd
til træning af f.eks. grammatiske problemer eller som led i
undervisningsdifferentiering, er de ofte for kedelige for eleverne (og lærerne).
Programmerne er ikke tilstrækkeligt interaktive, de svarer ikke til en
interaktiv sprogundervisning i IT-sammenhæng, hvor definitionen kan udvides i
den forstand, at der ofte arbejdes i projekter, således at det interaktive ikke
så meget ligger i et bestemt programs spørgsmål-svar procedurer, men snarere
i elevens større ansvar for planlægning og styring af arbejdsprocessen.
Interaktiviteten skal leve op til de multimedie-muligheder, som findes i dag.
Hvis
man tager udgangspunkt i denne definition af interaktiv sprogundervisning, kan
man konstatere, at der i de seneste år er blevet lavet interaktive grammatik-
og sprogøvelser, der i langt højere grad inddrager eleverne, og hvor man gør
det muligt for eleverne aktivt at tilegne sig viden, uden at det minder om
hjernevask, men tværtimod er et tilbud om at kunne sætte sig ind i forståelsen
af sproglige strukturer. Det er desuden vigtigt, at tilegnelsen ikke blot bliver
givne svar på bestemte spørgsmål, men også kan føre til et produkt, der
evt. kan publiceres på nettet.
Det
er eksempler på dette, som jeg vil komme ind på i det følgende med en
gennemgang af forskellige sprogteknologiske værktøjer:
·
Brug af
sprogværktøjerne i tekstbehandlingsprogrammer og grammatik- og
syntaksprogrammer
·
Hjælpemidler
på diskette og cd-rom
·
Brug af
post- og konferencesystemer
·
Internet
·
Forfatterprogrammer
Brug af sprogværktøjerne i tekstbehandlingsprogrammer og grammatik- og syntaksprogrammer
Det
mest udbredte tekstbehandlingsprogram ”Word” og konkurrenter som
”WordPerfect” har i de seneste udgaver haft mange spændende funktioner, som
er særdeles brugbare i sprogundervisningen. Det drejer sig om redigerings- og
korrekturredskaber, der kan bruges i forbindelse med skriftlige opgaver. Det kræver
normalt en introduktion til eleverne, men de vil hurtigt få smag for at benytte
de mange lejligheder for at forbedre deres sprog.
Der
er i programmerne mulighed for ordbøger og synonymordbøger til mange sprog, og
der kan bruges automatisk stavekontrol, der markeres af programmet ved bølgede
røde understregninger. På dette trin kan programmerne altså overtage en del
af lærerens rettearbejde og eleverne kan oprette deres egen brugerordbøger,
hvis der er brug for det. Det er desuden til stor hjælp for eleverne at kunne
betjene sig af en synonymordbog for at variere sprogbrugen.
Stavekontrollen
fungerer ret mekanisk, men det giver anledning til at overveje hver gang
programmet stopper ved et ord, som ikke findes i hovedordbogen eller
brugerordbogen. Alle fejl fanges selvfølgelig ikke, men det vil være lettere
for eleven (og læreren) at sætte mere præcist ind dér, hvor fejlene fremstår.
I sprog med accenter som fransk er det en lettelse ikke at skulle rette trés
til très gang på gang - for at give et konkret eksempel.
I
de seneste udgaver af Word er der mulighed for både grammatik- og stavekontrol
og grammatikdelen bliver bedre og bedre, f.eks. kan man tilpasse den grammatiske
kontrol ved at angive det sæt regler for grammatik og sproglig stil, den skal
anvende. Der kan købes stavekontrol og grammatik til alle hovedsprogene, så
det kan nok blive vanskeligt fremover ikke at tillade ved skriftlig eksamen
stavekontrolprogrammer med grammatiske kontrolfunktioner og elektroniske ordbøger
med programmer til kontrol af grammatik og syntaks. Der findes specialprogrammer
med udvidet kontrol af grammatik og syntaks, men erfaringen viser, at det kræver
stor indsigt fra elevernes side at kunne benytte disse med fordel. ( se Rapport
fra Den elektroniske Skole om programmet ”Le Correcteur 101”).
Sprogfag
kræver mere end skrift, men det er der hjælp til, da også lydfiler kan
fremstilles i de fleste tekstbehandlingsprogrammer, hvis ellers computeren er
udstyret med mikrofon og lydkort. Det er ganske let for eleverne at indtale en
opgave på et fremmedsprog og aflevere det til læreren med en lydfil pr.
e-mail.
Tekstbehandlingsprogrammerne
kan også bruges til retning af elektroniske opgaver med funktioner til
understregninger, kommentarer mm, således at der kan gives helt individuelle råd
og vejledninger. Interaktiviteten består her i den stadige udveksling af en
skriftlig opgave mellem lærer og elev, indtil et tilfredsstillende resultat er
opnået. Elektronisk retning er hurtig og kan tvinge eleven til at overveje og
forsøge at udtrykke sig på anden måde. Som en slags elektroniske rettenøgler,
findes der også specialprogrammer til elektronisk retning,
f.eks. Markin, der kan downloades i en demoversion: http://www.cict.co.uk/software/markin/index.htm.
Der
findes i dag en lang række cd-rommer på markedet der kan være til stor hjælp
i sprogundervisningen:
·
Leksika:
til de fleste hovedsprog findes der glimrende leksika, meget ofte med
multimedie-sekvenser, så man f.eks. kan se videoklip eller høre berømte
taler. For blot at nævne et par eksempler: Microsoft Encarta 2000, Lademanns
Multimedieleksikon og Hachette Encyclopédia
·
Ordbøger
af større eller mindre omfang eller f.eks. tilpasset teknisk sprog, her kan nævnes
Encyclopaedia Britannica, Le Robert Electronique, Gyldendals Ordbøger etc.
Mange af disse elektroniske ordbøger kan arbejde sammen med et
tekstbehandlingsprogram, således at man kan kontakte det ved et enkelt klik og
evt. kopiere og sætte ind i ens egen tekst
·
Sprogkurser,
hvor man udnytter de nyeste teknologier. Her findes der cd-rommer til mange
sprog og på forskellige niveauer. Til de bedste og mest velegnede til
selvstudie-cd-rommer hører der normalt muligheder for at øve både at lytte,
tale og skrive. Der kan desuden være tests og i enkelte tilfælde kan man endda
få kontakt til en lærer pr. e-mail.
·
Et
eksempel på materiale, der er egnet til skolebrug kan nævnes
Tick-Tack-programmer fra David Sephton (http://www.rmplc.co.uk/com/dsephton/),
der bygger på at en række faste sætninger optræder i et antal sprog. Man kan
så f.eks. fremkalde en sætning i tysk og se den danske oversættelse etc.
Dette giver nogle nye muligheder for at se de sproglige strukturer og selv
arbejde videre med dem. Til programmet hører også
øvelser, multimedie-funktioner og muligheder for, at en lærer kan
arbejde videre på systemet. Gratis demoversioner kan rekvireres.
·
Litteratur
og kultur-cd-rommer er udkommet i stort omfang, det kan være Prousts samlede værker,
Leonardo da Vinci eller det gamle Ægypten. Fordelen ved at skolen har sådanne
værker i hus er de udvidede søgefunktioner og ofte mulighed for at kopiere og
sætte ind i et tekstbehandlingsprogram. Fremvisning på storskærm kan også
udnyttes.
·
Øvrige
cd-rommer med emner der dækker historie og geografi, rejser og turisme, film og
fritid samt diverse spil –
udbuddet er stort på alle hovedsprogene og mange kan være interessante i
sprogundervisningen.
Men
hvordan finder man så frem til disse cd-rommer? Da der ikke findes færdige
kataloger og slet ikke forretninger i Danmark, der fører et stort antal
cd-rommer, må sproglærere på udenlandsrejser se sig for på stedet og så i
øvrigt benytte de faglige sider på nettet (http://www.gymfag.dk).
I det hele taget er søgning på Internet en god idé for at få et overblik, og
meget kan købes direkte. Bogkataloger fra de store udenlandske forlag kan også
tit være en hjælp.
En
meget anvendt metode til forbedring af elevernes sproglige udtryksfærdighed er
brug af e-mail og konferencesystemer. Elektronisk post kan i høj grad bruges
som led i skriveproceduren i processkrivning, men også til projektarbejde kan
elektronisk post spille en stor rolle. Den elektroniske post har mange forcer
som jeg ikke skal uddybe her, men
det er ofte meget motiverende for eleverne at indgå i en reel kommunikation med
andre f.eks. udenlandske elever, - autenticitet og aktualitet har også stor vægt.
Interaktiviteten ligger her i den direkte kontakt med andre udenfor klasserummet
i det faglige arbejde. De faglige gevinster er krav til sproglig præcision og
en udvidet kulturel forståelse.
Den
elektroniske post kan være med til at binde en gruppe sammen f. eks via
referater, spørgsmål og diskussioner, men elektronisk post kan også være et
vigtigt hjælpemiddel at bruge under research. Her kan man skrive til f.eks.
eksperter på et område og bede om hjælp. Mange klasser kan drage nytte af
store fælles telekommunikationsprojekter, hvor klasser fra hele verden
deltager. Se f.eks. på projekter som ”Titanic” eller ”Newsletters around
the world” på http://zero-de-conduite.com/.
En
anden interaktiv form for telekommunikation er deltagelse i debatfora af
forskellig art.. Mange websider f.eks. for nyhedsmedierne har ofte et debatforum
tilknyttet, hvor der er mange emner til debat. Disse diskussionsfora kan også
inddrages i sprogundervisningen, hvor man så kan anvende udenlandske avisers
debatemner eller evt. skaffe sig kontakt til en person, der vil fungere som
debatleder i en periode f.eks. en underviser eller forfatter.
På
Internet er der en lang række tilbud til fri afbenyttelse der kan betegnes som
interaktive undervisningsmidler, som eleverne kan benytte sig af på egen hånd:
·
Leksika
og ordbøger. Der findes allerede mange ordbøger og leksika, der kan bruges
gratis på nettet, blandt de største og mest kendte er Eurodicautom, hvor man
finder ordbøger over medlemslandenes sprog (http://eurodic.ip.lu/)
og kan oversætte mellem de enkelte sprog, Travelang (http://dictionaries.travlang.com/),
der er beregnet til rejsebrug og Logos (http://www.logos.it/),
der er en multinational oversættelsesportal. Britannica Online kræver
abonnement, men kan nås via Skolekom.
Dictionnaire de la
Francophonie (http://www.francophonie.hachette-livre.fr/) er gratis.
Wortschatz-Lexikon
(http://wortschatz.uni-leipzig.de/)
er en stor ordbog over det tyske sprog med mange eksempler, den kan bruges
online. One-look Dictionary (http://onelook.com/index.html) giver adgang til søgning
i mange ordbøger samtidigt. Der findes adskillige andre muligheder til alle
hovedsprogene, søg evt. under Infoguide (http://www.infoguide.dk)
eller de faglige sektornet-sider (http://www.gymfag.dk
).
·
Sproglige
og grammatiske øvelser. Udbuddet af gratis sprogøvelser er i konstant
stigning. Der kan til alle sprog findes gode, relevante, sjove og velfungerende
øvelser, som eleverne trygt kan arbejde med, når de af læreren har fået hjælp
til at finde den rigtige sværhedsgrad. Der kan også her søges hjælp til
interessante adresser på Infoguide eller fagenes sider på sektornet, men som
eksempler kan man nævne den svensk producerede
LernNetz Deutsch (http://www.skolinternet.telia.se/TIS/tyska/)
eller den virtuelle franskklasse med en cyberprof (http://francite.net/education/cyberprof/,
samt Aplicaciones (http://adigital.pntic.mec.es/~aramo/)
til spansk. Der vil på sprogsiderne oftest være instruktioner og forslag til løsninger
i forbindelse med materialet, så der er i høj grad tale om interaktivt
materiale, hvor eleven selv kan styre tempoet. Lærerens opgave bliver her at
katalogisere egnet materiale og med mellemrum samtale med og teste eleverne for
at se om en indlæring har fundet sted.
·
Simulering
og rollespil er en spændende måde at arbejde med sproget på, og der findes
adskillige muligheder for at deltage i internationale projekter på disse områder.
Se f.eks. på Simulab (http://oyt.oulu.fi/tsimulab/)
eller et stort projekt som L’Immeuble/The Building (http://www.ademirnet.com/).
Ved at spille rollen som f.eks. en familie i en bestemt ejendom i Paris bliver
eleverne ofte engagerede og kommunikerer aktivt på fremmedsproget med andre
grupper. Den direkte adgang til
computer er selvfølgelig en fordel, men meget kan også klares med kopier.
Simulationer kan bruges i utallige situationer og forskellige sproglige
niveauer, men interaktiviteten er stor, og ofte kan der komme et produkt ud af
anstrengelserne.
·
Chat er
en mulighed for en synkron kommunikation i modsætningen til de tidligere nævnte
asynkrone kommunikationer via e-mail. IRC (Inter Relay Chat) foregår, mens man
er logget på, men kræver undertiden, at man har et chat-program. Det fylder
typisk blot ca. 1 MB og er share- eller freeware som kan downloades mange
steder. Programmerne i brug har typisk udseende af et stort og flere små
vinduer. I det store kan man følge den løbende skriftlige dialog, i et andet
vindue kan man skrive og afsende sine indlæg og så er der et par status- og hjælpevinduer.
En chat uden brug af programmer er tilgængeligt mange steder på nettet også
ofte gennem nyhedsmedierne eller søgemaskinerne, f.eks. har Jubii deres egen
chat-afdeling (http://chat.jubii.dk/), og
det gælder også mange udenlandske nyhedsmedier og søgemaskiner. Man må dog
nok konstatere, at det faglige niveau generelt ikke er højt på chat-siderne,
men man kan låne en kanal, og kan så efter aftale komme direkte i kontakt med
f.eks. klasser eller personer i udlandet. I fremtiden vil videokonferencer mm
sikkert også være en realistisk mulighed.
Selv
om der er mange ting tilgængelig på cd-rom eller på Internet, er der stadig
mange lærere, der gerne selv vil producere deres egne øvelser og opgaver til
eleverne, og det er vel også en rimelig måde at styre en læringsproces på.
Kravene til at udarbejde f.eks. interaktive øvelser er efterhånden blevet større,
men der findes en del software, der kan hjælpe lærere, der f.eks. vil
fremstille egne web-sider med interaktive øvelser, spil, krydsord o. lign.
Et
særdeles godt program, der er stillet gratis til rådighed for undervisere er
programmet ”Hot Potatoes” (http://web.uvic.ca/hrd/halfbaked/).
Ved en forholdsvis enkel procedure kan man fremstille flere forskellige øvelsestyper,
og resultatet kan tilpasses de enkelte sprog, se f.eks. et eksempel med øvelser
til tysk (http://www.deutsch-online.com/).
Men
man kan som tidligere nævnt bruge de nyere tekstbehandlingsprogrammer til
meget, også fremstilling af WWW-sider, så vejen er åben for
udviklingsarbejdet.
ã Jens Peder Weibrecht, juli 2000