Styregruppen for den elektroniske skole (IKT-forsøg 1995-98)
ved Nørresundby Gymnasium og HF (Steen Hestehave, Lars Brix Frandsen og
undertegnede) fik i 1997 efter en opfordring fra Danmarks Radios
Multimedieafdeling mulighed for at udvikle en serie undervisningsforløb, hvor
en række ressourcer på Internettet kunne udnyttes.
I forbindelse med Tv-udsendelsen “Kontinentet der sov over sig” ville DR-Online stille en del research-materiale, radioudsendelser, interviews, artikler mm til rådighed for alle på Internet , og da de to journalister Poul-Erik Heilbuth og Hans Bülow også gerne ville se deres materiale udnyttet til undervisning, blev vi indbudt til at deltage på et tidligt tidspunkt.
Samarbejdet førte til en række undervisningsforløb i fagene dansk, engelsk, fransk, samfundsfag og geografi, hvor pointen netop er at udnytte de forskellige ressourcer og arbejde med projekt- og multimedieorienterede arbejdsformer, hvor brugen af Internet er en vigtig hjørnesten. Materialet, der til stadighed er tilgængeligt på nettet, har vi siden udnyttet til mange klasser, men i det følgende vil jeg berette lidt om de første erfaringer.
Set ud fra en danskfaglig synsvinkel (med massekommunikation i
baghovedet) er der åbenbare gevinster i at kigge journalisterne i kortene, som
DR Online tilbød sine Internetbrugere. To journalisters store og aktuelle
researchmateriale fra flere forskellige afrikanske stater lagde DR Online ud på
en systematiseret internetside - med alt fra interviews i RealAudio til færdigredigerede
radio- og Tv-udsendelser. Råbånd, udgaver af forskellige sammenskrevne
reportager, baggrundstekster, kronikker og meget mere var den samlede
Internet-pakke, der kunne inddrages direkte i undervisningen fra Internettet.
Den elektroniske Klasse gennemførte et tværfagligt
massekommunikationsforløb mellem dansk og engelsk og et forløb om den
afrikanske kvinde i fransk. Udgangspunktet for selve arbejdsopgaverne blev
struktureret på DRs Internet-sider, hvor alt fra anvendt materiale på
Internettet med baggrundsartikler, lektiegivning, timeplaner og arbejdsspørgsmål
kunne fremkaldes på computerskærmen, gemmes og udskrives efter
forgodtbefindende.
Med enkelte klik kunne eleverne således bevæge sig mellem primærtekster,
sekundærtekster, pædagogisk forklarende baggrundstekster, lydudgaver af radioudsendelser
og interviews i lange og redigerede udgaver, - de kunne bevæge sig mellem
arbejdsspørgsmål og arbejdsopgaver, som alle var målrettet Afrika-temaet. Fra
en dansklærers synsvinkel er det herligt med så stringent og samtidig
mangfoldigt undervisningsmateriale, der vel nærmest kan sammenlignes med et
interaktivt stilesæt, hvor tekstmængden og tekstvariationen er øget
betydeligt.
For at skabe en balance i arbejdet med disse mange tekster arrangerede
dansk og engelsk et tværfagligt samarbejde. Der blev således flere timer til rådighed,
og engelske tekster samt interviews kunne supplere de mange danske
baggrundstekster. Opgaver kunne løses i begge fag, hvorved klassen samlet kunne
blive præsenteret for flere opgavetyper i relation til det fælles tema.
Også i fransk kunne eleverne i de samme uger arbejde med beslægtede
Afrika-tekster ud fra det samme hovedområde på Internet. Klassen besluttede
sig for at arbejde med forløbet “La femme africaine”, der
udelukkende bygger på materiale, der er tilgængeligt på Internet, d.v.s.
radioprogrammer, artikler, internet-adresser og billeder, men ingen grundbøger,
gloserede tekster eller gennemarbejdet materiale.
Målet med forløbet var at belyse den afrikanske kvindes situation set
fra forskellige synsvinkler. Som led i undervisningen af et begyndersprog er der
i forløbet om den afrikanske kvinde lagt vægt på, at der skal læses, skrives
og tales om det på fransk, men samtidig er det vigtigt at undersøge, hvilken
rolle fransk sprog og kultur spiller i Afrika som led i en forståelse af de
frankofone lande.
Optakten til et 12-timers forløb var læsningen af et Senghor-digt og
en brainstorming på “la femme africaine”. Det viste sig hurtigt, at
elevernes forhåndsviden var begrænset og præget af fordomme, så det gav afsæt
for en fordybelse. Der indgik således både klasseundervisning, gruppearbejde
og mundtlig og skriftlig rapportering i de tre uger, som vi afsatte til emnet,
og resultatet var meget positivt i den forstand, at elevernes kendskab til den
afrikanske kvinde var blevet udvidet betydeligt gennem arbejdet med statistiske
kilder, tekster om kvinder i krig, deres sundheds- og arbejdssituation, men også
deres status som kunsthåndværkere.
De enkelte gruppers arbejde blev videreformidlet gennem rapporter og indlæg til de øvrige og samlet i fælles mappe på vores konferencesystem, og de konkrete krav til tekster blev rigeligt opfyldt af litterære tekster, der blev fundet på nettet. Da klassen også arbejdede med Afrika i både dansk og engelsk blev udbyttet yderligere forøget.
Gevinsterne er til at få øje på. Det tværfaglige samarbejde giver
eleverne en bredere referenceramme, og forskellige metoder og terminologi bliver
gentaget og dermed fastholdt hos eleverne. Der bliver skabt en “overfaglig”
sammenhæng.
Der viste sig dog flere fordele ved arbejdet på Internettet. Helt
sikkert tiltalte det eleverne, at referencerne til radio- og Tv-udsendelserne
afspejlede en virkelighed udenfor undervisningslokalet, - en virkelighed, der
var helt up-to-date. Selvfølgelig kunne radioudsendelserne og de mange
interviews høres over computeren i RealAudio, og baggrundsartikler og kronikker
kunne analyseres som et udtryk for argumentation. Disse faktorer kunne ud fra en
variationssynsvinkel gøde undervisningsklippegrunden i klasseværelset, men det
var samtidig udsendelser og synspunkter, der blev sendt æterbåret af Danmarks
Radio i den virkelige verden uden for klasseværelset, hvilket betød, at der i
dagene omkring undervisningen i alle medier var fokus på de problemstillinger,
som klassen faktisk arbejdede med.
Aktualiteten virkede særdeles motiverende på eleverne. Selv et tema
som Afrika, der i elevernes bevidsthed ligger “et stykke” borte, kunne gøres
undervisningsrelevant, fordi der i materialets beskaffenhed fandtes en bred
vifte af moderne medietekster, der kunne underkastes analyse. Denne analyse gav
gode resultater på fortælletekniske og kompositoriske områder. Udsendelserne,
teksterne og baggrundsartiklerne var velegnede til at demonstrere de fortællestrategier,
moderne medier benytter i formidlingshenseende. En fordel ved undervisningen via
Internet-siderne var selve struktureringen af undervisningsmaterialet. Direkte på
Internettet var der lagt timeplaner, lektiegivning og arbejdsspørgsmål ud, som
eleverne kunne (læses: skulle) forholde sig til efter temperament (læses:
evne). Også forskellige alternative skriveøvelser med referencer til
supplerende internet-tekster kunne aktiveres og udføres. En fordel med
elektronisk tekst er det jo, at den så let lader sig integrere i skriftlige øvelser.
Citater, billeder, lydfiler og lignende kan sættes direkte ind i
tekstbehandlings- eller præsentationsprogrammer - og dér bruges som
dokumentation.
Til Afrika-temaet var der således også udarbejdet et stilesæt, hvor
arbejdsspørgsmål, primæranalysetekster, billeder i farver og links til
Internet kunne udnyttes og besvares elektronisk. Derved kunne man sige, at den
traditionelle danske stil var blevet afløst af en opgavetype, der bredere og
langt mere udfordrende stiller krav om selektion. Kildehenvisninger og konkrete
citatmarkeringer bliver her mere end nogensinde nødvendige. I tilfældet
Afrika-stilen var der f.eks. i
forbindelse med Rudyard Kiplings digt “Hvid mands byrde” fra 1899 opgivet
referencer til tre internetadresser, hvor “alt” om Kipling kunne opspores.
“Alt” dækker her således også analyser og fortolkninger af digtet. Det
var så op til eleverne at gå på litterær jagt - og i dette vildnis nedlægge
oplysninger og citater - akkurat som læreren ville gøre, hvis han skulle
forberede en gennemgang af værket.
Eleverne evaluerede Afrika-forløbet særdeles positivt.
Internet-arbejdet – med organiseret materiale håndplukket til situationen
kombineret med muligheden for at gå på egen hånd i forlængelse af udvalgte,
men omfattende internet-sider, tiltaler. Der er i sådanne forløb “plads”
til analyseintensive sekvenser, hvor klasseundervisning fungerer fint - og til
mere selvstændige og/eller kollektive processer. Internet-søgning stimulerer
individuelle arbejdsprocesser - og ved at kombinere med senere gruppeopgaver,
dvs. ved at ansvarliggøre den enkelte i forhold til et senere fællesskab,
bidrager internet-undervisningen til den balance, som eleverne så vedholdende råber
på, og som lærerne så oprigtigt, men måske famlende forsøger at variere sig
frem til - med større og mindre held. Internettet lægger op til en balance
mellem lærer- og elevstyret undervisning - til individuelle og kollektive
processer.
Det righoldige
undervisningsmateriale er stadigvæk tilgængeligt via http://www.dr.dk/afrika/,
og selv om det ikke længere bliver opdateret, er det en brugbar kilde for mange
fag. Der er i høj grad tale om at anvende nye arbejdsformer, tværfaglige
indgangsvinkler og brug af Internet i undervisningen, men kravet er ikke nødvendigvis
at alle skal have en bærbar computer som eleverne i den elektroniske klasse,
materialet kan udnyttes i mange andre sammenhænge.De mange pædagogiske
overvejelser og erfaringer omkring undervisningsdelen kan der læses om i de
mange rapporter fra Den elektroniske skole, der er udkommet i bogformat med en
cd-rom. Den endelige rapport kan findes på Internet: http://www.uvm.dk/pub/1999/elskole/index.html.
ã
Jens Peder Weibrecht, juli 2000