Brug Infoguide i franskundervisningen.

 

Infoguiden (www.infoguide.dk) har efterhånden vokset sig stor og stærk med mere end 150 godkendte links til grundskolen og næsten 400 links til ungdoms- og voksenuddannelser. Selv om visse links går igen, kan man trods alt regne med mere end 400 godkendte links, der er annoteret med beskrivelser, forslag til undervisningsbrug og niveau. Der er altså ingen grund til blind søgen på nettet, når man kan få adgang til en række links, der enten kan bruges til egen orientering eller til direkte undervisningsbrug.

I Infoguide kan du ved at søge i links under Fransk  blive inspireret til projekter eller undervisning,  finde kontakter i udlandet og deltage i internationale projekter.

Som redaktør i fransk har jeg fornøjelsen af at arbejde med dette spændende materiale, men møder stadig mange fransklærere, der slet ikke kender Infoguide. Jeg håber, at dette lille indlæg vil give jer lyst til at afprøve mulighederne i Infoguide.

Her er oversigter over de to franske sider pr. 20/7-01, hvor antallet af links er angivet i parentes. Man kan søge i de enkelte emneområder, men er man usikker på området har Infoguide en intern søgemaskine, der dækker alle links i Infoguide.

 

 

Nogle emneområder har underkategorier f.eks. Paris (med 12 links) under Franske byer og regioner.

 

Eksempler på brug af links fra Infoguide

 

Opslag i Opslagsværker

Starter man på et nyt emne eller søger information under læsning af en tekst kan man f.eks. bruge Wenencyclo (http://www.webencyclo.com): Les éditions Atlas har lagt den første gratis frankofone encyklopædi på nettet. Den har 11 000 artikler og man kan søge på nøgleord, tema, kort, billede eller link.
Denne encyklopædi er en sand guldgrube. Kan bruges på alle niveauer.

 

Opslag i Frankofoni

I Infoguide kan man finde forslag til undervisningsforløb også lavet af danske lærere. Se f.eks. på Gunna Larsens side om Québec (http://www.tornbjerg-gym.dk/fag/quebec.htm). Gunna Larsen har lavet en web-side, der præsenterer forskellige links til websider i Québec. Desuden giver Gunna en bred vifte af forslag til anvendelse i undervisningen - på alle niveauer, som eksempel kan nævnes arbejde med Céline Dion. Der arbejdes såvel med læseforståelse og "civilisation" som med egen skriftlig produktion. Mulighed for differentiering.

Opslag i Eventyr og fabler

Hvis man arbejder med eventyr er der flere links, der er brugbare, f.eks. en illustreret udgave af eventyret om den lille Rødhætte. Meget spændende sat op med baggrundsstof om eventyr og både Grimms og Perraults udgave af eventyret. Godt billedmateriale til brug ved undervisningen. (http://www.bm-lyon.fr/expo/chaperon/index.html).

Der er også mulighed for at vælge historien om Le petit chaperon rouge, orange ou vert (http://www.momes.net/jeudepiste/jeudepiste.html) for at tilbyde eleverne interaktivitet og fantasi.


Opslag i Sprog

Vil man have eleverne i gang med grammatiske øvelser, kan man vælge Franskweekend (http://w1.1661.telia.com/~u166103691/franskweekend/), der indeholder en række interaktive grammatik, sprog- og geografiøvelser. Meget anbefalelsesværdig og egnet til den tidlige undervisning i fransk.

 

Sådan kunne jeg fortsætte med eksempler, men det er nok bedre, at du selv prøver! Og glem ikke, at hvis du har nogle gode adresser, så er det via Infoguide muligt at dele dem med andre! Sender du forslag ind, har du også mulighed for at vinde en præmie for månedens bedste link.

Jens Peder Weibrecht

Redaktør for fransk på Infoguide

juli 2001

 

jp@weibrecht.dk

http://www.weibrecht.dk