Arbejde med logbog i en sproglig klasse.

 

I efteråret 2000 startede 2b med at skrive logbog i fransk. Logbogen blev introduceret med en lille PowerPoint-præsentation og var derefter genstand for diskussion.

 

Udgangspunktet for optegnelserne var følgende punkter:

Målet var kort sagt, at eleverne skulle blive opmærksomme på deres indsats, de skulle sætte sig mål og de skulle i højere grad foretage en vurdering af og refleksion over læringens processer. De skulle foretage en realistisk selvevaluering, og de skulle især blive opmærksom på deres stærke sider for at opnå en større bevidsthed om sig selv og hermed også få større selvtillid..

 

Eleverne fik normalt ikke tid i timerne til at notere i logbogen, men skulle dog have den med, hvis der skulle være tid til at notere. I løbet af skoleåret samlede jeg bøgerne ind 5 gange og kommenterede dem. Kommentarerne gik ikke så meget på indholdet, men var en hjælp til at fortsætte den proces, som de var i gang med, og hjælp til mere konkrete mål for de enkelte timer.

Hovedparten af eleverne var flinke til at føre logbogen regelmæssigt, mens enkelte mere eller mindre boykottede ideen ved enten at glemme at aflevere bogen eller smide den væk. Gennemgående må det dog siges at have været en stor succes.

 

Elevernes egen indstilling til logbogen kan illustreres med et par citater:

Ved at nedskrive ens egen mål tvinges man til at tænke en ekstra gang

Logbogen gør det nemmere at overskue sine mål og hvad man har/vil nået/nå.

Umiddelbart virker det som en god ide. Personligt tror jeg, at det vil motivere mig til at prøve lidt mere.

Logbogen synes således dels at give anledning til eftertanke, men også til en skærpelse af motivation og arbejdsindsats, og det synes her at være vigtigt at understrege, at det er for elevens egen skyld ikke for at behage læreren.

 

Hvilke ting lægger eleverne mærke til i den enkelte time? Hvad er det, de selv regner for at have lært noget? Det kan f.eks. være deres indsats i enkelte discipliner: Det var sjovt at læse op og jeg var tilfreds med min indsats eller visse former for undervisning, hvad enten det er en klassisk undervisningsmetode:  Jeg får meget ud af teksten hvis vi har spørgsmål for hjemme til den eller alternative arbejdsformer Vi skulle lave en rap til i dag. Det var faktisk vældig sjovt! En alternativ form for undervisning, men meget lærbar.

Arbejdsprocessen og dens indflydelse på indlæringen bliver også kommenteret: Vi arbejdede med referatet det meste af timen, og den måde at arbejde på er én af dem jeg lærer mest ved. Man skal hele tiden tænke på tid, køn og ordstilling og Genfortalte ud fra stikord – fik utroligt meget ud af øvelsen.

De øvrige i klassen spiller også en rolle, men i logbogen er man oftest koncentreret om sig selv: Virkelig god øvelse som tvang en til selv at formulere sig. Den hjalp ihverfald mig. Men oplevelser af gode timer og fælles indlæring noteres også: Arbejde med internettet. Har en fornemmelse af at folk lærte en del om computerne, men også om Frankrig

 

Målsætningen for de fleste går selvfølgelig meget på det generelle ønske om at blive god til fransk og være i stand til at klare sig i fremtidige jobs. Men det har ofte været nødvendigt for eleverne at definere nogle klarere og mere håndgribelige mål: Få fuldstændig styr på verberne og de forskellige tider og:  Mål for time: række hånden op min. 2 gange. Skal kunne oversætte alle ord. Men det giver selvfølgelig somme tider problemer at nå frem til de ønskede mål, -  forberedelsen til timerne indgår helt klart i overvejelserne: Det gik faktisk fint – bare man har forberedt sig hjemme, hvilket jeg også havde og  Jeg var godt forberedt, så det gik rigtig godt. Men der er også en bevidsthed om sammenhænge mellem forberedelse og resultater: Jeg var ikke helt så godt med som jeg gerne ville, men det skyldtes for dårligt hjemmearbejde. – Dette gøres bedre til næste gang!!  og Havde ikke lavet lektier ret godt, så jeg var ikke tilfreds med min indsats. Det har også været rart at konstatere at eleverne er klar over, at de er inde i en proces Jeg synes at det er en opadgående kurve for jo bedre jeg bliver jo mere har jeg lyst til at lære og gøre ud af det og at det gælder om at fastholde og udbygge det nåede niveau: Jeg håber at undgå samme fejl som vi lavede i sidste referat og Der var faktisk ikke ret mange fejl i forhold til hvad jeg ville have troet. Det var godt! 

 

I klasseundervisningssammenhænge spiller aktivitet i timerne selvfølgelig en stor rolle, og problemet med de tavse piger har man set i mange år, men hvordan ser eleverne selv på det: Havde en dårlig dag, så jeg var nok lidt for passiv. Problemet erkendes altså, men der kan også være vilje til at bearbejde det: Jeg syntes selv at jeg var ret aktiv i dag! Det skulle jeg jo egentlig være hver gang, og det vil jeg også prøve fremover! Men det er helt klart noget, som der må kæmpes for dagligt: Jeg var måske lidt fraværende i dag, men sådan nogle dage kan man vist ikke komme udenom. Lysten til at forbedre aktivitetsniveauet mangler ikke, men gennem læsningen af logbøger, får man indtryk af problemets størrelse: Jeg siger ikke så meget i timerne, men det er noget som jeg gerne vil være bedre til. Og en tilstand af dårlig samvittighed : Jeg har ikke sagt så forfærdelig meget, så jeg må lige give mig selv et spark., der skal vendes til positive oplevelser: Jeg oversatte i dag, og var selv meget tilfreds med det. Jeg synes også, at jeg sørger for at markere hver time som var et af de krav, jeg stillede mig selv. og Jeg synes i det hele taget at jeg er godt med i timerne, hvilket jeg vil opretholde.

 

I 2b har vi arbejdet med mange alternativer til klasseundervisning og der er stort set kun tilfredshed at spore hos eleverne over variationen og arbejdet med f.eks. projekter Dejligt med respons før man arbejder videre på projekt. og IT Det som har givet mig mest i år er vores arbejde med  EDB/internettet 

 

Forberedelse, manglende deltagelse og koncentrationsniveauet er tilbagevendende emner, men man kan nu godt forstå, at koncentrationen er svær at opretholde: Men var ikke tilfreds med min indsats, da koncentrationen var lav !!!  og en weekend kan tappe én for kræfter: Min indsats og koncentration var nogenlunde, kunne dog være bedre! Men det var jo mandag morgen!!!

 

Det har for mig været vigtigt at få eleverne til at definere deres succeskriterier, og dette har ofte kunnet udtrykkes ganske kort: Succeskriterier: Markere/sige noget flere gang hver lektion - Få styr på de forskellige tider I logbogen har jeg  bedt dem om at lægge størst vægt på at berette om deres succesoplevelser. En bemærkning som: Måske var det ikke korrekt det hele, men jeg fik sagt en masse viser glæden ved at forlade passiviteten. En studietur har også en effekt: Det er lækkert at man finder ud af, at man dog har lært noget og at franskmændene ikke bare står uforstående, men virkelig forstår noget. Det har været rart at konstatere en større selvbevidsthed: Vi tjekkede også vores kunnen i verbernes tider og jeg kan mærke at jeg skal øve mig en del før jeg ka' dem!! og Jeg røg i en enkelt gang, men det skal ikke ske igen specielt når det kobles med udtalelser som Meget tilfreds med min indsats i dag! og I starten hadede jeg fransk pga., at jeg ikke var videre god til det, men jeg kæmpede og nu er jeg faktisk godt med, og det er jeg stolt af.

 

I det foregående har jeg koncentreret mig mest om indlæringen, arbejdsformer og selvevaluering, men der er selvfølgelig også mange kommentarer til det faglige og valg af undervisningsmateriale. Det betyder øjensynligt meget for eleverne at få variation, men også indhold: Dejligt med en historie med et budskab.

 

Ved årets slutning blev eleverne bedt om at gøre status, og det kom der ganske realistiske vurderinger ud af fra Mine mål for i år er delvis opnået over Jeg føler mine mål næsten er nået, jeg har fået et større ordforråd og rimelig styr på tiderne til en elev der med fuld berettigelse kan skrive: Jeg har læst hele logbogen igennem og føler faktisk at jeg har nået mine mål.

 

I dette skoleår (2001-02) skal fransk højniveau-holdet skrive videre i logbogen, men eleverne skal også gennem hjemmesider udarbejde elektroniske porteføljer.

 

Tak til 2b for indsatsen og tilladelsen til at citere anonymt fra deres logbøger.

 

Jens Peder Weibrecht

August 2001

  

Inspiration under arbejdet:

Thomas Armstrong: Mange intelligenser i klasseværelset (Adlandia 1999)

Roger Ellmin: Portfoliomodellen (Gyldendal 2000)

Püschl/Rantzay-Meyer/Rasmussen: Projektarbejde – en introduktion (Gads forlag 2000)

Desuden en række kilder citeret under Gymnasie-IT –  det pædagogisk IT-kørekort – Valgmodul H